• Birkehøjvej 8, 9530 Støvring
  • 99 88 80 10

Øster Hornum Børneunivers

Billedet på sidehoved

Et godt sted at være og et godt sted at lære    

Billedet på sidehoved
image

Nyt fra...

194 Nyheder 6 Nyt fra...

Angstgruppe (10-13 årige)

Cool Kids - Angstgruppe for børn (10-13 år)
 
Har du/I et barn der lider af angst i så alvorlig grad, at det griber forstyrrende ind i dets liv og udvikling?
 
PPR i Rebild Kommune tilbyder et gruppebehandlingsforløb for børn/unge og deres forældre i Rebild Kommune. Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi og varetages af uddannede psykologer.
 
Angste børn og unge kan ofte:
Stille mange unødige spørgsmål og kræve konstant beroligelse.
Være meget bekymrede og tænke meget på, hvad der kan gå galt.
Foretrække at være sammen med personer de kender godt og er trygge ved.
Holde sig tæt til forældrene når de færdes uden for hjemmet.
Klage jævnligt over hoved- eller mavepine.
Undgå uvante eller vanskelige situationer f.eks. ved at finde på undskyldninger eller blive syge.
Have svært ved at sove og tage lang tid om at falde i søvn.
 
Angstbehandlingen foregår i grupper af ca. 6 børn/unge og deres forældre og løber over 10 gange af 2 timers varighed. Behandlingen finder sted sidst på eftermiddagen på Rådhuset i Støvring og vil foregå torsdage kl. 15-17 fra d. 28. marts 2019.
 
For at komme i betragtning til behandling skal I henvende jer ved at skrive en e-mail, hvor I kort beskriver barnet/den unges problem og symptomerne (ca. ½ side).
I vil herefter blive kontaktet, og hvis I skønnes at ligge indenfor målgruppen vil I blive indkaldt til en forsamtale, hvorefter vi vil foretage den endelige visitation. Da det er usikkert, hvor mange henvendelser der kommer, kan det ikke garanteres, at alle i målgruppen vil kunne tilbydes forsamtale/behandling. Forsamtalerne finder som udgangspunkt sted i løbet af februar/marts måned.
 
Der kræves ingen henvisning fra læge eller andre professionelle.
 
Henvendelse til PPR senest d. 25.02.18 til adressen: [email protected]
 
 
 

03-01-2019 LHP